mandag den 11. juli 2011

Brunch på Mefisto...

I dag var der ingen skeer på kontoen - så Max forkælede mig ved at invitere på brunch inde i byen. Jeg måtte helt selv bestemme hvor det skulle være. Og det var et meget nemt valg - jeg har nemlig meget længe haft kik på den 'berømte brunch' hos Mefisto.

Vi fik plads i den lillebitte og meget hyggelige gårdhave. Der er plads til 18 personer og der blev hurtigt fyldt op. En yderst kompetent og venlig tjener tog i mod vores ordre - og i løbet af ingen tid fik vi bragt drikkevarer og en kurv med duftende nybagt brød.

Max bestilte brunch incl stempelkaffe ad libitum og en Thorrisgaard juice (188 kr) og jeg bestilte brunch (138 kr) og stedets hjemmelavede fersken isthe (38 kr). Vandet var gratis (en sjælden og meget velkommen ting på en Århusiansk cafe).

Efter ca 20 minutter ankom der 2 kæmpe tallerkner fyldt med lækkerier.

Spejlæg med bacon og en stegt krydret pølse.

En generøs mængde røget laks med bagt tomat. 2 forskellige oste med oliven (taleggio og ?) og 2 skiver fennikelspegepølse. Jeg må stolt indrømme at jeg spiste tallegioen - ostehader som jeg er/var.

Yoghurt med rabarber og Mefisto´s müsli. Chocoladecreme med knas. Stor småkage bagt med nødder og melon, jordbær og passionsfrugt.

Det hele var meget indbydende og velsmagende. Man fornemmede virkelig råvarernes kvalitet og den respektfulde behandling de havde fået. Dog kunne jeg godt ha' tænkt mig lidt friskt knasende grønt f.eks lidt peberfrugt, agurk elle løg - det hele var meget 'blødt'. Men på trods af det, er det en af de 5 bedste brunchtallerkner jeg har fået i byen.


I dag har virkelig været overvejelsernes dag. Jeg er blevet inviteret til et arrangement i København som lakrids-elsker og madblogger. Det er en ønskedrøm at få lov til at være med til - og jeg er så smigret over at få tilbudet. Tænk at få lov til at lave 2 x 250 smagsprøver - og så efter mine egne opskrifter med lakrids? Det er noget jeg SÅ gerne vil - men kræfterne og økonomien rækker desværre ikke til det. Det er dage som i dag at jeg forbander den sygdom og alle dens følgesvende af pommeren til. Hader de begrænsninger og betingelser jeg er nødt til at leve med. Det er så træls at jeg bliver nødt til at bruge mit hastag fra Twitter: #fibroFAIL

6 kommentarer:

  1. Mmmhmm, hvor ser den bare lækker ud, den bruch. Jeg har ikke været på Mefisto i årevis, - men kender ham, der startede stedet (for mange mange år siden). Må snart tilbage, når jeg besøger smilets by :-)

    Mange smil - og god energi herfra.
    Kh. Eva

    SvarSlet
  2. Mums, han lyder da som en flinker fyr ham din Max ;-)

    Lone

    SvarSlet
  3. Hvor ser den brunch altså lækker ud. Det er ved at være mange år siden jeg har været på Mefisto, og det var ved juletid, så det indbød jo ikke ligefrem til at hænge ud i gårdhaven. Kunne være man snart skulle slå et smut forbi igen:-)

    SvarSlet
  4. Øv hvor kedeligt at helbredet ikke kan give kræfter til at besøge København. Jeg har også modtaget invitationen og havde netop set frem til at møde den berømte (og berygtede? ;-)) Klidmoster på dagen. Men det må jeg jo nok have til gode... (250 portioner siger du? Holy banana. Der skal vist købes lidt ind, tror jeg!)

    SvarSlet
  5. Eva - Hov, jeg kunne ikke 'kende dig' fordi du har fået nyt bloggernavn :-) Er det Lars Frederiksen du tænker på? Ham kender jeg igennem Slow Food - rar mand. Ja, du skulle kigge forbi Mefisto næste gang du er 'hjemme'. Jeg stiller f.eks gerne op til brunch ;-) Kh

    Lone - Åh, du kan tro han er en flinker fyr. Han har bestemt hjertet på rette sted ;-)

    LaTasha - Uh, jeg kan godt sige dig at den var god. Vi kommer helt sikkert igen. Ja, kig forbi - tror bestemt ikke du vil fortryde det :-)

    Hottie von Dottie - Ja, jeg er også meget træt af det. Men med de betingelser kan tilbyde er det desværre helt umuligt. Uh, jeg kommer faktisk til København på mandag eftermiddag. Jeg skal noget på tirsdag som jeg desværre ikke må fortælle om endnu. Men jeg er på egen hånd mandag aften og leder efter et billigt sted at spise og en at spise sammen med. Har du måske lyst til det?

    SvarSlet
  6. Hej Malou,

    Ja - det er netop Lars. (Selvom jeg har ikke set ham i tusind år - men det er min kære moders gamle chef).

    Det kan være vi ses, når jeg er hjemme i Århus! Indtil da vil jeg 'nøjes' med at læse dine skønne indlæg :-)

    Kh. Eva

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...