onsdag den 30. september 2009

Awesome girl...

Orv, jeg er blevet tagget af to awesome girls, først Sifka, siden Iben, så nu er jeg selv en smule awesome. Hmm, fortælle 10 ting om mig. Det kunne være mine 10 livretter, eller 10 yndlings vampyrfilm eller 10 blandede pinlige indrømmelser om dette og hint. Nu får vi se hvad det bliver til.....

1. Jeg kan ikke kende forskel på højre og venstre. Det lyder måske lidt banalt, men det kan være et stort problem. Alle huskeregler er slået fejl, der har ikke været nogle der bed på mig.   

Nu går det bedre, jeg har nemlig fået tatoveret et H på min arm. Men jeg skal stadig kigge efter ☺

2. Jeg er tidligere cola-narkoman, men er nu på kontrolleret afvænning. Koffein kan jeg bare ikke tåle, så hvem er den idiot der har puttet det i min elskede cola? Jeg foretrækker min cola så flad og kulsyrefri som muligt. Hælder gerne halvdelen over i en anden flaske, ryster den godt og lader brusen fise godt af inden jeg drikker det. Og det SKAL være Coke Zero eller Pepsi Max - alt andet er udrikkeligt!

3. Jeg har et meget stort forbrug af gyserfilm. Vampyrfilm og serier er at foretrække. Er der hugtænder i sigte - så skal jeg se det. Puha, hvor har jeg set mange dårlige af slagsen. Men der er også mange perler imellem. Det seneste skud på stammen er den amerikanske serie 'True Blood'. Den er både saftig, blodig, voldelig og super sjov. Det er også serien der har givet os (FBA' erne) den skønne Eric. Ham er vi vist alle sammen temmelig forlibt i - men se ham lige......er der noget at sige til det?

Eric Northman spilles af Alexander Skarsgård.

4. Jeg har en radiostation inde i mit hovede. Når jeg vågner om morgenen drejes der på 'on' knappen og så går den i gang med at spille HELE dagen. I tiden piner den mig med 80' er hits og marchmusik. Det er dog ikke så træls som når Giro 413 tager over og Bjørn Tidmand giver den hele armen med 'Lille Sommerfugl'. Tit går den også i hak, så kan jeg gå og synge den samme linje fra en sang 50 - 100 gange indtil Max brøler at jeg skal stoppe. Og så må jeg tage høretelefoner på og høre noget høj 'rigtig' musik for at komme videre. 

5. Jeg ELSKER sushi! Hvis det ikke var så pokkers dyrt, ville jeg spise det flere gange om ugen. Nogle gange er det det første jeg tænker på om morgenen. Åh, jeg skal vist lige ind på Sushi+ og hente aftensmad i morgen.

Den her kunne jeg sætte til livs uden at blinke. Well, det er løgn - men jeg er villig til at gøre forsøget!

6. 99% at mit tøj er sort. Sådan har det været siden jeg var teenager. Det har været min 'uniform' og givet mig tryghed. I de seneste år er der dog sneget sig lidt rødt ind i garderoben. Og for kort tid siden købte jeg sågar en petroleumsblå lang trøje - som jeg endda har haft på ude i offentligheden. Men til gengæld har jeg en stor forkærlighed for mangefarvet nips og udklædninger.   

På kunstskolen lavede jeg denne kreation af duge, gardiner og plastikposer. Parykken er lavet af et skelet af hønsenet beklædt med pladevat. Den ligger skam stadig i en kasse i kælderen - hvis nu der kom en lejlighed til at iføre sig den igen!

7. Havet er mit andet hjem. Jeg er helt klart født i den forkerte krop, for jeg er en havfrue indeni. Jeg er nærmest ikke til at drive op når jeg først er kommet i. Her i sommer har jeg for første gang nogensinde badet alene. Jeg troede ikke at jeg turde, men de gunstige forhold ude i Skåde tvang mig til at overvinde min frygt. Og hvor var det fantastisk! Nu er vandet desværre for koldt for mig, men det betyder ikke at jeg ikke kommer til at svømme. Jeg har nemlig fået plads på et hold (hensynstagende undervisning hos FOF) der træner i varmtvandsbassin. Så de næste 14 mandage får jeg lov at lufte havfruen lidt i klorvand. Og det er trods alt bedre end ingenting. 

8. Jeg er mad-nørd. Ingen råvare er for eksotisk eller mærkelig. Jeg vil smage på (næsten) alt, prøve alt og ikke mindst vide alt! Jeg elske at finde nye, ukendte krydderier og ingredienser at lege med. Selv om jeg aldrig kommer til at arbejde professionelt med mad igen, holder jeg øjne og ører åbne. Der kan altid hældes mere viden på.    

9. Jeg samler på sære ting og sager. Kattefigurer, ting af blåt glas, søheste og havfruer. Når jeg får et flip gennemtrawler jeg loppemarkeder, QXL, og byens butikker for at finde den helt rigtige 'dims'.

Min havfrue-hylde. Den yderst til venstre er en lighter. Hendes bryster lyser når man hiver hende i armen. 

10. Jeg har i mine 36 år haft 38 katte. Jeg byttede faktisk min sidste sut væk for min første kattekilling. Da jeg var barn boede vi tæt på en kattedræbervej. Dog fik jeg at vide at de var 'taget på ferie' når de ikke kom hjem. Lige nu har jeg 3 stk. Trixi Belle på 11 år, Iske på 7 og Myren på 5 år.  

Jeg samler også på knurhår. Her er fra ca 30 af mine katte.

Det var så 10 ting om mig. Jeg giver awarden videre til alle dem der har lyst til at lege med!

15 kommentarer:

  1. Åh Klidmoster, du er en skøn kvinde:)

    SvarSlet
  2. Kære klidmoster, jeg elsker dine fortællinger om mad, selvom jeg desværre slet ikke selv har det drive du har til at gøre noget ud af det. Jeg ønsker mig en privat kok/kostplanlægger i julegave, og så skulle der bestemt også være masser af sushi på menuen. Kan man spise sushi til morgenmad???

    knus Henritte:)))

    SvarSlet
  3. Det var dog en masse skægge ting, du fik delt med os, Klidmoster. tak or det.
    Skægt med din nr. 4, for jeg har det på nøjagtig samme måde. Jeg troede ind til for få år siden, at ALLE vågnede op med en sang i hovedet hver morgen, for det gør jeg jo. Det har jeg lært at ikke alle gør - men vi er da i hvert fald to nu :-)
    ps. PT er jeg midt i et DirtyDancin potpourri - det er heller ikke ret kønt - af og til spædet op med lidt Madonna. What a bad cocktail...

    SvarSlet
  4. Jeg vil gerne indrømme Malou, at nogen gange når jeg kommer i tvivl om højre og venstre tænker jeg på din arm og så er jeg med igen...

    SvarSlet
  5. Du er da bare totalt mærkelig - på den fede måde :-)
    Knus S

    SvarSlet
  6. Klart. Du er jo dobbelt-awesome!

    Jeg synes det samme som Signe!

    SvarSlet
  7. Jeg synes det samme som de andre - nemlig!

    Du er en meget speciel kvinde med en meget speciel plads i mit hjerte.

    Knus, Lisa

    SvarSlet
  8. Tilslutter mig hylekoret, skønne quind. :-D Og jeps... Eric er da lige til at sætte tænderne i - hihi. Pist: pas lidt på med cola'en - dræner kroppen for kalk... Hav en dejlig dag. ;-)

    SvarSlet
  9. Du er sørme en dejlig kvinde - den med H ét fik mig til at le :-)

    SvarSlet
  10. Kære Malou

    Hvor er du bare fantastisk! Skøn læsning og er vild med, at du er som du er!

    Sushitrangen kender jeg alt, alt for godt... virkeligt et problem, som kan ruinere én.

    Knus Hanne

    SvarSlet
  11. Tak for indblik! Jeg er MEGET imponeret over dit "Versailles"-outfit, så kreativ bliver jeg vist aldrig, men så er det heldigt, at jeg kender nogen som er :-)
    Vi snakkes - og ses om lidt over en uge!

    SvarSlet
  12. Interessante ting... jeg er som dig også meget sort/hvid i mit tøj. Der sniger sig dog efterhånden lidt andet ind... modvilligt ;-)

    Sushi hver dag - ja hvem kunne ikke det! Min sushishop skal vist have besøg imorgen - de har fået en ny kollektion med blomster i... jeg lover at lægge et billede op ;-)

    SvarSlet
  13. Hvor er du bare skøn Malou, - en fornøjelse at lære dig at kende :)

    Tør knapt indrømme det, men jeg har aldrig spist Sushi ! Elsker bare fisk, - men er helt ærlig bange for det rå. Afskyr alt der er stærkt, eller min mave gør.

    SvarSlet
  14. @Sifka - Ih tak, det er jeg sgu glad for at du siger :-)

    @Henriette - Åh, tak for de søde ord. Jeg håber at julemanden opfylder dine ønsker. Sushi til morgenmad - Ja, selvfølgelig kan man det :-D Knus

    @Zette - Tak skal du ha' :-) Wow, fedt at høre at der er andre der har en radiostation i hovedet. Nej, det lyder ikke som det bedste mix. Jeg er heldig i tiden og har en masse Tori Amos kørende :-)

    @Pernille - Cool, så er det ikke kun mig den hjælper. Det er da godt nok en nyttig tatovering jeg har fået mig der :-)

    @Signe - Ha ha, tusind tak skal du ha' :-) Knus

    @Vita - Hvor er I bare søde. Men hellere det end fed på den mærkelige måde :-D

    @Lisa - Åh, *smelte smelte* tusind tak skal du ha' - du har også en særlig plads i mit ;-) Knus

    @Bibo - Hi hi, tak skal du ha' :-) Jeg ville nu hellere ha' at han satte tænderne i mig. Ja, jeg har kørt om den skadelige virkning - det er hermed taget til efterretning. Tak, i lige måde!

    SvarSlet
  15. @Miri - Tusind tak :-) Ja, er det ikke sært?

    @Kære Hanne - Tusind tak for de søde ord :-) Yep, sushi bliver min økonomiske ruin før eller siden. Knus

    @Tine - Tak, jeg er faktisk også lidt stolt over den kreation :-) Du må gerne prøve den engang! Yep, vi ses lige om lidt :-)

    @Nille - Tak, jeg måtte jo udvælge nogle ting at dele. Det er sjovt som farver har det med at snige sig ind på en :-) Åh, jeg var lige forbi og se din sushi - hvor var det flot og anderledes.

    @Hlovkvist - Ih tak for de pæne ord :-) Prøv sushi med røget laks, rejer, krabbe og grøntsager - så slipper du for det rå, men får smagt sushi :-)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...